spacer
spacer
spacer
header
PROFIL
Velkommen (forsiden)
Sådan coacher jeg
Filosofien bag
Mød Toni
Etiske regler
PRAKTISK
Personligt møde
Telefoncoaching
Tidsbestilling
Priser og betaling
Selvstudier
TIL INSPIRATION
Udgangspunktet
Destinationen
Navigationsudstyret
Let rygsækken
Gå på eventyr
Lad sjælen indhente dig
 

Sådan coacher jeg

Min virksomhed hedder Quo Vadis - det er latin og betyder "Hvor går du hen?"

Jeg har valgt det, fordi det er vigtigt at vide, hvor man bevæger sig hen med alt det, man siger, gør og tænker.

Mange mennesker kører på autopilot hele livet igennem uden at forholde sig kritisk til, hvad de fylder deres hoveder med. Deres beretninger tager tit karakter af sæbeoperaer eller græske tragedier og rummer et væld af sygdomme, lidelser og andre negative tildragelser. De føler sig som offer for omstændighederne og andre menneskers luner.

Når du slår autopiloten fra, skal du imidlertid være opmærksom på, at du samtidig tager ansvar for dit eget liv, og at denne offermentalitet ikke længere kan eksistere.

Så du skal ville det - og være parat til det. 


Overfladisk vs. dybdegående coaching

Du har uden tvivl læst en masse definitioner om coaching, som de senere år virkelig har gået sin sejrsgang over hele den vestlige verden.

Ofte opsøger folk en coach for at blive motiveret til at nå deres drømmes mål, såsom et bedre helbred, et nyt job, manden/kvinden i deres liv, en jordomrejse, en Ferrari, osv. Og det er jo også fint nok, så længe det er mål, der glæder dig.

Hos mig stikker coaching imidlertid dybere, for undervejs i processen vil vi støde på følelser, tanker og overbevisninger, som forhindrer dig i at nå dine mål. Og det er her, det virkelige guld ligger - det er her, du opdager dine livsværdier, din mission - ja, nogen vil måske endda kalde det meningen med din tilværelse.

Coaching i Quo Vadis-regi drejer sig først og fremmest om at afdække de mekanismer, der ligger til grund for din nuværende tilværelse - hvorfor du gentager samme type problemer, hvilke stemmer du altid har skældt dig selv ud med, osv. - og gøre dig bevidst om din egen skaberkraft.

Så hvis du i virkeligheden inderst inde er meget godt tilfreds med dine dramaer, skal du ikke bruge mig som coach.


Hvad er specielt ved Quo Vadis?

Quo Vadis er ikke som alle andre coachingfirmaer! (Og det ved du formentlig allerede, eftersom du er gået i gang med at læse på siderne her.)

Her praktiseres Loven om Tiltrækning (Law of Attraction, herefter omtalt som LOA).
 
For mig er LOA mere end blot en spirituel tilgang til opholdet her på kloden, og jeg VED, at den virker, for jeg vælter mig formeligt i succeshistorier fra klienter, venner og andre coaches, foruden at jeg også selv dagligt lykkes med at manifestere et bedre liv, end jeg nogensinde har haft.

LOA er ikke et hippieagtigt gimmick, som smarte forretningsfolk har spundet guld på eksempelvis i "The Secret", men regulær kvantefysik, som har været praktiseret igennem århundreder.

Du kan læse meget mere om alt det tekniske bl.a. i Bob Doyles bog "Wealth Beyond Reason" og David Camerons bog "A Happy Pocket Full of Money" - de har beskrevet det hele så fremragende, at jeg ikke vil bruge krudt på at formidle det budskab heri. Men vi kan udmærket tage os en gedigen snak om det, hvis du vil :-)


Sådan coacher jeg

Jeg er mild og venlig af natur, så selv om jeg vil udfordre dine overbevisninger og holde dig fast på dine mål (dvs. at jeg også vil blive ved med at bore i det, hvis jeg fornemmer, at du snor dig uden om en negativ overbevisning, som virkelig hæmmer dig), så sørger jeg også for, at du får en morsom og bevidsthedsudvidende oplevelse ud af vores sessioner.

Jeg lytter først og fremmest til dig, så stiller jeg en masse spørgsmål og forslag, udfordrer dine overbevisninger og sikrer mig, at dine mål også er nogen, du vil vokse af.

Ud over vores tid sammen får du pr. e-mail en masse læsestof, som du kan granske imellem sessionerne. Jeg vil udsætte dig for kvalitetslitteratur, specielt om LOA (du bliver ikke mødt af et plagiat af "The Secret"), og udstyre dig med en gedigen værktøjskasse af manifestationsøvelser og teknikker til håndtering/omdannelse af negative følelser (bl.a. The Work og EFT) - altsammen både sjovt og udviklende materiale.

Du får rig lejlighed til at teste dine planer og ønsker, i de måneder vi arbejder sammen. Jeg anbefaler, at du går seriøst ind i forløbet og tager dig god tid ud til at lave de hjemmeopgaver, som du får for fra gang til gang, så du virkelig rykker det kvantespring frem, som du har mulighed for.

Husk, at du godt nok hyrer mig til at styre forløbet og bringe dig på rette vej, men det er dig selv, der skal tage skridtene fremad mod målene: Jeg giver dig kompasset og løbeskoene - du leverer muskelkraften...


Læs mere under "Mød Toni"
spacer

Toni

QUO VADIS
hjælper dig
på vej med
 Loven om Tiltrækning,
The Work
og EFT


Tidsbestilling:
40 19 27 94

E-mail:
toni@quovadis-
coaching.com


eller skriv her

Copyright
Toni Andersen 2010




spacer